Biography (in Danish)

Elementær spilleglæde, livsappetit og selvrefleksion forenes her med en vokal, der tør den skæve betoning, tør den frasering og det frapperende rim, der giver stoffet kant. Den store ungdommelige udlængsel er slut, og i en serie musikalske dagbogsblade gøres boet op, og det er roen og det nære livs intensiteter, der nu opsøges. Sådan må det være, når man debuterer som 28-årig og har fået de ridser i sjælslakken, der er den uomgængelige nødvendighed for den modne sangskriver. Det er denne erfaring som behandles i ”På Grænsen Til Intet”, den altfortærende angst ved pludselig at blive konfronteret med tomheden, intetheden, som udløser længslen efter det enkle livs glæder, et tema der tages op i flere sammenhænge, således i ”Sjælland”. Et countrypræget nummer med et totalt nedskrællet akustisk akkompagnement med slideguitar, trækasse og klaver om den store hjemve, længslen efter alt det, man har savnet, derude på eventyrets overdrev. Disse tråde samles i ” Min Lille Arkitekt”, der er bygget op over en rytmisk swingbetonet klassiske popmelodi. Det er drømme om en gang at kunne vende det traditionelle forhold mellem kunstner og muse på hovedet. Drømmen om at selv at være musen, at møde arkitektpigen, der tegner det nye samlivs lykkelige bolig. Den nye trygheds rum, hvor børnene puttes som i den lyrisk stemningsmættede ”Natkvad”.

Bevægelsen tilbage er også en indre bevægelse tilbage til barndommens landskaber, som i ”Nørrebro”, et hverdagspoetisk bydelsportræt akkompagneret af gårdmusikantens traditionelle harmonika.

Musikalsk trækkes der ligeledes på de store traditioner og barndommens swing-jazz i ”Maria Fra Amerika” et portræt af pigen, der altid lige smutter og kun efterlader sig følelsen af forladthed, men hvor det hele punkteres af et humoristisk Ole Erling orgel og munter scat song, mens ”Kysse Under Stjernerne” handler om det svære ved at få åbnet snakken med den eneste ene. Hvad skal man sige til hende? Hvordan taler man til hende? Hvor meget kan man sige uden at lyve? Det hele musikalsk diskret understøttet af et elegant underdrejet, men lifligt pirrende kor.

”Søndag” er derimod et mere deprimt nummer, vender vrangen ud af en elendig søndag, der spænder tungsindet op mod en mere munter, men diskret reggae-rytme. Det melankolsk rugende genfindes i det eftertænksomme portræt ”Min Far”, der forener det nødvendige i at formulere savnet, samtidig med håbet om en dag at blive forenet med ham i musikken.

Den jazzmusikalske arv fra faderen genfindes i ”Det Glade Pizzabud” et regelret troubadour-nummer, et folkeligt kærlighedseventyr, der folder sig ud på en bund af swing-rytmer med overraskende blæser-riffs indover. Fortællingen står også i centrum i ”Hash Eller Gas”, den bluesbaserede og ordrige historie om low-life fyren, der hellere vil gamble end arbejde, hellere fyre en fed og tænde den indre glød end en varme op i kolonihavehuset.

Der er masser af dansante rytmer i ”Vesterbro Står Stille”, et øjebliksbillede fra nattelivet på Vesterbro, der indfanger det sekund, hvor det overraskende møde får både tid og rum til at stå stille. Danserytmer, blæsere og en funky bas er de bærende musikalske elementer i ”Café Dansegulvet”, der indfanger den særegne bevidsthed og berusende lykkefornemmelse af at svæve i en slags boble, hvordan omverden langsomt forsvinder, når man sammen med partneren opsluges af rytmerne og dansegulvet.